Uddannelsespolitik

  • Vi vil fjerne regeringens besparelser og i stedet investere massivt i uddannelse
  • Uddannelsescentre skal oprettes uden for de store byområder
  • Folkeskolen skal ikke topstyres, lærerne skal vises tillid
  • Vi må anerkende, at vi er forskellige
  • Studietiden skal være berigende både fagligt og menneskeligt, så vi må væk fra det ensidige fokus på normeret studietid
  • Bevillingerne til forskning skal øges, især for de naturvidenskabelige fag

Alle børn har fortjent en god opvækst, uanset baggrund og postnummer. For Radikale Venstre er uddannelse et mål i sig selv. Fordi uddannelse er et middel for mennesker til at opnå en bedre tilværelse. Uddannelse giver vores børn indsigt, troen på dem selv og frem for alt flere muligheder. For den enkelte, for Danmark og for fremtiden. Uddannelse er en god investering i vores børn, i vores fællesskab og i fremtiden. Det skal vi ikke spare på.

Det samme kan vi sige om højere uddannelse. Bevillingerne til forskning skal øges, og her har jeg en særlig forkærlighed for de naturvidenskabelige fag.

Ja til investering i uddannelse, nej til besparelser

Vores børn skal vokse op med tillid til sig selv og til hinanden. Det kræver, at alle børn i hele Danmark får en god opvækst og en god uddannelse. Derfor er vi lodret imod regeringens systematiske besparelser på netop de områder, der betyder allermest for vores børn.

Regeringen lægger op til at spare mere end 10 mia. kr. på uddannelse frem mod 2020. For regeringen er uddannelse blevet en pengebrønd, hvorfra man fisker penge op, hver gang et hul i budgetterne skal lukkes. Der skæres i daginstitutioner og folkeskoler. Hver tiende gymnasielærer bliver fyret i disse måneder, og også her går det hårdt ud over landdistrikterne, der får sværere ved at fastholde de unge. De videregående uddannelser bliver generelt forringet.

Vi vil bede de danskere, der kan, om at være bare lidt længere tid på arbejdsmarkedet. På den måde kan vi annullere regeringens massive besparelser på uddannelse og tilmed investere én ekstra årlig milliard i børn, unge og uddannelse.

Ved at tilføre flere midler kan vi stoppe lærerfyringerne, sikre bedre tid til eleverne og bedre muligheder for fx gode lokaler med moderne udstyr – alt det som skaber den gode og spændende undervisning og giver flere børn og unge flere muligheder.

Mulighed for at studere i hele Danmark

Alle unge skal have adgang til uddannelse – uanset, hvor de vokser op i Danmark. Derfor skal vi skabe markant bedre muligheder for uddannelse der, hvor der er i dag er dårligst.

Unge skal i højere grad kunne uddanne sig og arbejde dér, hvor de er opvoksede. I dag er det dog ikke tilfældet. Konsekvensen er enten den, at mange unge i tyndt befolkede områder aldrig får taget en uddannelse. Eller også flytter de for at tage en uddannelse. Når de flytter, kommer de sjældent tilbage. Selvom de måske gerne vil.

Ifølge formand for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann, er netop regeringens uddannelsesbesparelser den største hindring for, at vi kan lave uddannelser i hele Danmark. For det er dyrere pr. elev at drive mindre uddannelsestilbud end på de større uddannelsessteder. Regeringens besparelser rammer derfor typisk hårdere uden for de store byer.

For det første ønsker vi derfor, at halvdelen af fremtidens uddannelsespladser oprettes uden for de største byområder. Hvis flere unge har adgang til uddannelser i deres lokale område, kan vi skabe et Danmark uden kanter, og vi kan give mange flere af de børn og unge, der i dag ikke får en uddannelse, flere muligheder.

For det andet vil vi give regionerne større indflydelse på fordelingen af studiepladser. Vi mener, at de skal være med til at styre, hvor uddannelserne åbnes. På den måde kan lokale ildsjæle sprede lokale uddannelser.

Erfaringer fra Sverige har vist, at gennem et unikt samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne kan kommuner skabe læringscentre. Læringscentret formidler uddannelsestilbud til de unge, inddrager erhvervslivet og støtter de unge i at gennemføre virtuelle uddannelser.

Folkeskolen – væk fra topstyring

Og må jeg så sige om folkeskolen: Vi må bort fra detail- og topstyring, give skolerne større frihed og vise lærerne tillid og respekt. Jeg synes, heldagsskolen er blevet for opreklameret. Der skal være lokal frihed til at indføre det eller ikke indføre det. På den anden side er det vigtigt, at vi hjælper de mange børn og unge, der har svært ved at læse og skrive, og at fagligheden bliver styrket. Lektiecaféer kan derfor være et vigtigt element. Og folkeskolen skal være en skole for alle og samle børn på tværs af social og etnisk baggrund.

Vi er forskellige

På hele uddannelsesområdet, som på andre områder i samfundet, skal vi ikke tilstræbe resultatlighed, for vi er forskellige m.h.t. evner og interesser, men naturligvis give chance-lighed, altså lige muligheder og rettigheder for alle uanset baggrund, og det kan vi kun gøre ved at give særlig støtte til de svageste, også inden for uddannelse, for på den måde at bryde en hæmmende social arv. På gymnasieskolerne og i voksenundervisningen er der blevet skabt et værdifuldt miljø, som har bragt utrolig mange mennesker videre frem i livet mod de mål, de har sat sig.

Desuden vil vi i Radikale naturligvis også fortsat støtte den friskoletradition, vi har i Grundtvigs fædreland, mens vi desværre må konstatere at friskolen i dag er under beskydning fra især venstrefløjen.

Uddannelse for livet

Jeg vil endelig arbejde for, at tempoet på de videregående uddannelser sættes ned, så studietiden bliver en berigende tid for de unge, både fagligt og menneskeligt. Den såkaldte fremskridtsreform skal justeres, så tempoet i studieforløbet ikke bliver det alt afgørende for at få uddannelse eller at få råd til at studere. Der skal herunder tages større hensyn til de studerende, der ønsker at indlægge en pause i studieforløbet for at få børn og til selv at tage sig af børnene. Der er nemlig brug for, at de unge får børn tidligere end i dag, hvor gennemsnitsalderen for akademikerkvinder er helt oppe på 32 år. Men så længe de er spændt for et kapløb om at blive færdig med studiet så hurtigt som muligt, er det kun få, der får lov at realisere denne drøm, der også har stor samfundsbetydning.

Erhvervsmanden og filosoffen Morten Albæk siger: »Vi har opløftet hastighed til et mål i sig selv. Vi skal skynde os som ind i helvede. Ingen af os ved helt hvorfor. De unge skal død og pine tage deres uddannelse på normeret tid og skynde sig ud at arbejde, for arbejdsmarkedet er det moderne menneskes paradis. Det er en af de mest voldsomme eksistentielle, massecirkulerede løgne, vi nogensinde har produceret som samfund. Der er intet bevis for, at det menneske, der bliver færdigt på normeret tid, også bliver et mere lykkeligt menneske end det menneske, der kommer ud år senere.«

Debatartikler

Se også debatartikler:

Der må være en kant - for nedskæringer (Jyllandsposten)

De svigter skolebørnene (Jyllandsposten)

Studenterne, bierne og blomsterne (Gymnasieskolen)

 

Nordjyske Stiftstidende 15. august 2017

Mette F. skyder over mål

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen har som refereret i Nordjyske (11. august) rettet et voldsomt angreb mod de muslimske friskoler med krav om at lukke dem. Nærmere bestemt lukke de friskoler, der har en andel af elever med udenlandsk baggrund på over 50 procent, hvilket i praksis betyder alle friskoler, hvor forældrene ønsker at give deres børn del i den muslimske kultur.
Hun udtaler: ”Når vi lægger forslaget frem, så er det med et ønske om at lukke de muslimske friskoler.” Prøv at erstatte ordet ”muslimske” med ”jødiske” og skrue tiden tilbage til 30’ernes Tyskland, så kunne den nationalsocialistiske stat ikke have gjort det bedre end Mette Frederiksen. Samme partileder var tidligere på året ude med forslaget fra sit parti om at tvinge muslimske forældre til at sende deres børn i vuggestue fra 6 måneders alderen. Hvis ikke et sådant barn er skrevet op til vuggestue fra den alder, sker det automatisk fra myndighedernes side.
Begge dele er simpelthen skudt langt over målet og er en klar overtrædelse af elementære menneskerettigheder. Det strider i den grad mod enhver demokratisk samfundsorden at nægte muslimske forældre at sende deres børn i en skole, der svarer til det livssyn og den kultur, som de ønsker skal præge deres børn. Det er helt i orden at være kritisk over for islam, og det er ikke bare i orden, men en pligt for staten at skride ind, hvis en muslimsk lærer eller skoleleder på en sådan skole ikke lever op til loven, eller som misbruger ytringsfriheden. Men det gælder alle friskoler, uanset hvilken religion eleverne har, og der bliver jo netop grebet ind. Det burde være alt rigeligt.
FN’s banebrydende erklæring om menneskets rettigheder fra 1948 blev til på baggrund af de ulykkelige erfaringer med totalitære regimer såsom Nazityskland, der ligesom Sovjetstaten undertrykte familiens og forældrenes rettigheder. Enhver totalitær stat, og alle totalitært tænkende politikere fra højre til venstre, ser familien som deres naturlige konkurrent og fjende. Men i denne erklæring står det højt og tydeligt i artikel 16.3: ”Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.” Familien er samfundets grundlag, ikke staten.
Nu er Mette F. jo en klog dame, ingen tvivl. Derfor har hun med velberådet hu argumenteret for sit forslag på baggrund af en episode, hvor en muslimsk skoleleder har lagt antisemitiske billeder på Facebook. Med andre ord, det ser ud som om hendes forslag om at lukke muslimske skoler skulle ske bl.a. af hensyn til netop jøderne. Men jeg tror nok, at de fleste kan gennemskue taktikken. For i virkeligheden er hendes forslag et overgreb ikke bare på muslimske skoler, men for den sags skyld også på jødiske og kristne skoler. For hvornår kommer turen til dem?
Det nytter ikke at tro, at vi i denne herlige konforme danske enhedskultur ser skævt til folk med en anden kultur og et andet livssyn eller ligefrem vil tvinge dem til at antage vores ariske og blodsbeslægtede enhedskultur, uanset hvor mange vælgere hun så kan høste hos Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og andre, der heller ikke har nogen sans for historiens bitre erfaring. Det er heller ikke det Socialdemokrati værdigt, der netop i historien har så meget at blive rost for. Men faktisk er hendes forslag også stik imod det danske frihedssyn for Loke såvel som for Thor og den danske friskoletradition med baggrund i noget så dansk som Grundtvig selv.

 

Niels Arbøl
Lektor, forfatter
Folketingskandidat for Radikale i Nordjylland