Udlændingepolitik

  • En human, ansvarlig udlændingepolitik
  • Vi afviser regeringens og Socialdemokratiets stop for 500 kvoteflygtninge om året
  • En kommende regering skal ikke gøre sig afhængig af Dansk Folkeparti’s politik
  • Vi skal løse problemet solidarisk med de andre EU-lande
  • Vi skal have styr på EU’s ydre grænse
  • Der skal oprettes fælles EU-modtagecentre i bl.a. Nordafrika, hvorfra der kan søges om asyl
  • Økonomiske migranter skal sendes tilbage
  • Der skal stilles krav til de flygtninge, der får asyl her i landet.
  • Velintegrerede flygtninge skal have en chance for at blive i Danmark. Samtidig bør de motiveres for at vende tilbage, når der bliver fred i hjemlandet
  • Vi skal investere markant i Afrika, så de unge kan få en fremtid i deres eget land

Jeg og mit parti Radikale Venstre ønsker en ny regering, men ikke en regering, der fortsat gør sig afhængig af Dansk Folkepartis politik. Vi kan ikke deltage i Inger Støjbergs begejstring over sin udlændingestramning nummer 50, som hun fejrede med kage. Vi bryder os heller ikke om Kristian Thulesen-Dahl, der med et smøret grin udtalte til Folketinget, at han ville give kage, når udlændingestramning nummer 100 var nået. Vi kan simpelthen ikke acceptere at gøre livet svært for mennesker i nød, og som også rammer de danskere, der har valgt sig en partner fra udlandet. Det er heller ikke godt for erhvervslivet eller for velfærdssamfundet, for vi kommer til at mangle betydelige mængder faglært arbejdskraft i de kommende år, hvis velfærdssamfundet skal opretholdes.

Det er heller ikke i overensstemmelse med vores kristne-humanistiske arv, at regeringen og Socialdemokratiet har afvist at tage imod blot 500 kvoteflygtninge årligt. Vi er et af verdens rigeste lande, og antallet af asylansøgere er tilmed det laveste i ti år. Mens de andre europæiske lande har øget antallet af disse flygtninge, der kun har en trøstesløs flygtningelejr under FN at leve i, har Danmark ene af alle lande sagt den faste aftale op. Det har vakt stor kritik også internationalt. Tidligere har Danmark taget imod flygtninge fra Vietnam og Sri Lanka, og de er i mellemtiden blevet godt integreret og er til gavn for Danmark. Vi burde i det hele taget se muligheder i de fremmede, ikke kun problemer.

En fælles europæisk løsning

Mange har fået det indtryk, at vi i Radikale bare vil lukke porten op for de fremmede, og at vi ikke stiller krav. Det er en stor misforståelse. Vi er humane, men ikke blødsødne. For naturligvis er der grænser for, hvor mange flygtninge vi eller andre europæiske lande kan tage imod. Antallet betyder i høj grad noget. Helt generelt skal økonomiske migranter afvises, og der skal stilles krav til de flygtninge, der får asyl her. Men hovedpointen i vores politik er, at vi kan ikke løse flygtningeproblemet ved at gå national enegang, men kun i fællesskab i EU. Det nytter ikke, at de enkelte lande bare sender problemet videre til nabolandene.

Vi skal have styr på flygtningene ved EU’s ydre grænse, hvilket allerede har givet positive resultater. Der kommer i dag langt færre flygtninge og migranter til Europa end tidligere. Vi skal sende soldater til EU’s grænse-samarbejde Frontex i stedet for at lade dem stå ved den dansk-tyske grænse. At stationere dansk militær og politi ved den tyske grænse er mest af alt symbolpolitik. Det ser godt ud for vælgerne, at der er nogen, der med alvorlig mine passer på os. Men grænsebevogterne spilder deres tid og forsinker trafikken. Det har haft som konsekvens, at politifolkene har manglet ude i de lokale kredse til at udføre regulært politiarbejde og begrænset politiets muligheder for at løse f.eks. bandekonflikter og problemer med indbrud.
Slaget skal ikke stå ved Kruså, men i Europas nærområder i Nordafrika, hvor der allerede nu indrettes modtagelejre, finansieret af EU. Her kan man så få sin asylsag behandlet, så vi ikke længere har brug for at behandle sager om asyl ved den danske grænse. Mennesker, der flygter til Europa fra krig eller i jagten på et bedre liv, kan med det samme få svar på, om de kan komme ind, og behøver ikke at sætte livet på spil henover Middelhavet. Flygtninge, som får asyl, vil blive fordelt via et fælles europæisk fordelingssystem. De økonomiske migranter vil blive afvist og må tage hjem. Og så strander de heller ikke i de europæiske lande, hvor de ikke kan få asyl, og hvorfra det også er langt sværere at vende hjem.

Først og sidst skal vi og det øvrige Europa der investeres massivt i Afrika for at udvikle de pågældende lande og dermed forebygge, at de tager vejen til Europa, som det også blev vedtaget på det seneste topmøde i EU. En massiv og målrettet indsats i det nordlige Afrika og Mellemøsten skal sikre langt bedre leveforhold i Europas nærområder. Det skal fortrinsvis ske via ikke-regeringsstyrede organisationer for at undgå korruption, og med inddragelse af privat erhvervsliv. Derudover skal alle toldmure mod Afrika afskaffes, og der skal indgås flere frihandelsaftaler med udviklingslande ved EU’s ydre grænse til gengæld for, at de samarbejder om flygtninge, og ulandsbistanden hæves til 1 procent af BNI.

Integrationen må forbedres

De asylansøgere, som er blevet afvist i Danmark, skal sendes hjem. Og dem, der har fået asyl, skal integreres fra dag et. Flygtninge skal i arbejde med det samme, og vil de ikke det, skal de kunne trækkes i deres ydelser. Hvis flygtninge får lært sig dansk og får et arbejde, skal de have mulighed for at blive i landet. Men samtidig skal flygtninge motiveres for at vende tilbage til deres hjemland, hvis der bliver fred, fordi deres land også har brug for faglig arbejdskraft til genopbygningen.

Flygtningebørn i Danmark skal i blandede skoler, børnehaver og ungdomsuddannelser, så tosprogede børn ikke isoleres på de samme institutioner. De unge, der griber mulighederne i deres nye land, skal anerkendes, f.eks. ved at få lettere adgang til statsborgerskab.

Om regeringens såkaldte ”ghetto-plan”: Det er godt, at der sker en fornyelse af de boligområder, hvor der bort særligt mange indvandrere af anden etnisk herkomst end dansk, at give dem en bedre infrastruktur og øge den boligsociale indsats. Det fik også Radikal støtte. Men det er under al kritik, at det politiske flertal har valgt at kalde disse boligkvarterer for ”ghetto-områder”. Hvis man endelig skulle kalde dem noget særligt, kunne det være ”udviklingsområder”. Det påvirker mennesker at få at vide, at de bor et dårligt sted, det giver lavstatus og dårligt omdømme. At man som beboer på f.eks. Fyrkildevej i Aalborg kommer på en sådan ”ghetto-liste” gavner bestemt ikke integrationen.

Det er heller ikke den rigtige vej at gå at tvinge forældrene i disse områder til at sende deres 1-årige børn i vuggestue i mindst 25 timer dagligt om ugen. Man skulle ikke tro, at netop en konservativ minister som Mai Mercado står bag en sådan aftale, der tilsidesætter familiens og forældrenes ret til selv at bestemme deres børns opdragelse. Det kendes ellers kun fra totalitære stater, der altid har bestræbt sig på at kontrollere og bestemme over familien. Små 1-årige børn har ikke brug for at lære dansk fra fremmede, men for et langvarigt og kærligt samvær med deres forældre for at udvikle sig på en naturlig og harmonisk måde.

Når børnene så kommer i 2-3 års alderen vil det sikkert være en stor fordel, hvis også såkaldte ”ghetto-børn” kommer i børnehave et antal timer om dagen. Men fri os fra, at staten skal bestemme over familiens egne dispositioner. Det er ikke rimeligt at tvinge familierne af sted med deres børn og straffe dem på pengepungen, hvis de ikke møder op eller at lade pædagogerne agere politibetjente og indberette dem. Der er bedre alternativer, som f.eks. at intensivere mødrenes danskundervisning eller at lade sundhedsplejerskerne formidle kontakt til mødregrupper. Mange indvandrerfamilier vil i øvrigt rigtigt gerne have, at deres børn kommer sammen med indfødte danskere, men det bør ske ad frivillighedens vej.

Totalitære tendenser?

Hvor er det frie Danmark henne? Med burkaforbud, smykkelov, stop for kvoteflygtninge, grænsebomme, stop for udenlandsk arbejdskraft, stopprøver i børnehaveklassen og tvangsvuggestuer? Dansk Folkeparti og Mette Frederiksen har endda sagt, at de vil forbyde alle muslimske friskoler. Hvor tæt er vi i grunden kommet på et totalitært samfund med mindelser om fortidens Tyskland, der fra 1935 indførte en række begrænsninger og diskriminationer i forhold til jøderne? Der findes kun ca. 5 procent muslimer i Danmark, de fleste af dem er godt integrerede, og de ønsker alle at blive opfattet som danskere på lige fod med alle andre her.

I dag er jøden blevet muslim. Frygten for de fremmede bliver til stadighed fremmanet af Dansk Folkeparti på samme måde som de populistiske og nationalistiske bevægelser i andre lande gør det. Men frygt skaber intet konstruktivt. Det ligner en tid, vi troede for længst var lagt bag os. Men det er den åbenbart ikke, og derfor er der i høj grad brug for en Radikal stemme.